Nyheder

28.09.2022

Studieretningsvalg

Søndag d. 2.10 havde alle elever i 1g valgt studieretning. På GG har vi 18 forskellige studieretninger, så der var noget at vælge imellem.

Vi har spurt tre elever om deres valg af studieretning. 

Sylvester valgte studieretningen med samfundsfag og engelsk.

Vidste du på forhånd, hvad du ville?

Ja, jeg vidste, at jeg ville noget med samfundsfag, men jeg valgte også en studieretningspræsentation af engelsk og musik, da jeg spiller musik. Men jeg skal nok komme til at spille nok musik. Og jeg valgte også en præsentation af studieretningen med spansk og engelsk.

Blev du klogere af at høre om tre forskellige studieretningspræsentationer?

Lidt, det gav mig et indblik i de forskellige retninger, men det var for langt.

Har dine venners valg haft nogen betydning for dit valg af studieretning?

Nej, mange af mine venner har valgt samfundsfag og matematik eller biokemi, så nej, jeg er mere sproglig, det har jeg vist siden 8. klasse.

Magne valgte studieretningen med biokemi.

Vidste du på forhånd, hvad du ville?

Ja, for biokemi er min interesse, og jeg er god til det, og jeg synes det er sjovt.. Jeg jagter glæden.

Har dine venners valg haft nogen betydning for dit valg af studieretning?

Nej, overhovedet ikke. Det har det nok for nogen, men ikke mig.

Hvad synes du om grundforløbet?

Jeg synes grundforløbet er fedt, det giver et indblik i, hvad de forskellige fag er. Det kan nok godt ændre nogles valg.

Lea valgte studieretningen med fysik og matematik

Vidste du på forhånd, hvad du ville?

ja, jeg havde besluttet mig på forhånd

Blev du klogere af at høre om tre forskellige studieretningspræsentationer?

Det var fedt at høre om de andre, det var fedt at få indblik, men jeg blev bekræftet i mit valg.

Jeg kan godt li fysik og matematik og matematik A åbner mange muligheder for fremtiden.

Har dine venners valg haft nogen betydning for dit valg af studieretning?

Nej, ikke mig personligt, for mine venner er interesseret i noget andet, men de snakker tit om, at de vil vælge samme studieretning.

Hvad synes du om grundforløbet?

Grundforløbet er nemt og hyggeligt, masser af fritid, ingen afleveringer, og det er rart at prøve forskellige timer, før man vælger.