Nyheder

05.03.2020

Studieretningsdag i globalklassen

På Gladsaxe Gymnasium afholdes der hver vinter en studieretningsdag, hvor søsterklasserne i 1.- og 2.g tilbringer dagen sammen. Dette år brugte s-klasserne dagen til at lære om indisk kultur som forløber til den tur, de skal på i 3.g. Eleverne så blandt andet den prisbelønnede Bollywood-film ”Mary Kom”, som handler om den 5. dobbelte verdensmester i boksning Mary Kom, der kommer fra en fattig del af Indien.
Efterfølgende kunne tre repræsentanter fra den indiske ambassade fortælle, hvordan den virkelige bokser, Mary Kom, er en stor inspiration i et land, der er præget af fattigdom og korruption. Dog var samtalen ikke udelukkende præget af seriøsitet, der var også plads til grin og spørgsmål om indisk mad, ægteskaber og den mangfoldige befolkning.
Dagen blev sluttet af med et oplæg fra 3.s, der omhandlede deres tur til Indien i efteråret. Oplægget bød på hyggelige videoer og stemningsbilleder, og det blev klart, at både 1.s og 2.s har noget at se frem til.

Agnes, 2s