Nyheder

03.03.2022

Skriveworkshop for alle 1g'er

Kunsten at skrive!

Hvordan skaber vi gode tekster? Det er ligesom i madlavning: Der skal gode ingredienser til! Så skal der kæles for maden, den skal have lov til at simre, og der tilføjes de rette krydderier. Sådan startede forfatteren Sissel Bergfjord ud med at sige til én af GG´s tretten 1.g-klasser. Alle har de haft besøg af netop Bergfjord eller forfatteren Christina Englund, to forfattere som GG har samarbejdet med de sidste fem år.

Sissel Bergfjord og Christina Englund fortalte om livet som forfatter, om litterær kvalitet og lavede kreative skriveøvelser med elever. Det var afrundingen på et kreativt skriveforløb i alle klasserne, men også optakten til en talentskriveworkshop, der starter efter vinterferien på GG. Deltagerne er interesserede elever fra alle 1g klasserne. Her får de tilmeldte mulighed for at fordybe og dygtiggøre sig endnu mere i kunsten at skrive!

Talentworkshop eller ej; alle 1.g-elever havde inden forfatternes besøg netop haft et kreativt skriveforløb. Resultatet af dette var nogle fine tekster, der blev skrevet med udgangspunkt i oplevelser og sansninger på et bestemt sted. Teksterne ligger på hver deres site, og du har chancen for at læse teskterne fra de forskellige klasser her: 

a, e, m, p, q, r, t, x, y, og z