Refleksioner i en corona-tid

Frida 1g
For bare få uger siden stod jeg op klokken syv, gjorde mig klar og tog toget til Buddinge station, og traskede i skole med dem jeg nu mødte på vejen derhen. Kontrasten er stor til, hvordan det er i dag, hvor jeg vågner klokken fem minutter i skoletid, åbner min computer, og er klar til at modtage dagens undervisning i mit nattøj.
Gymnasielivet er vendt på hovedet, og det individuelle ansvar er blevet større, for den virtuelle undervisning har også givet os muligheden for en større fordybelse i de enkelte fag.

Ordet Corona er efterhånden et meget negativt ladet ord, men på den anden side, betyder det også krone på latin, hvilket er ret opsigtsvækkende - situationen taget i betragtning. Lige nu handler det om at få kæmpet os op af de store trappetrin til 'tronen', og et trin undervejs er virtuel undervisning hjemme, så vi i sidste ende kan havne på tronen med kronen på hovedet.

Mathias 2.g
En hverdag bestående af virtuel undervisning er ikke den samme som før Corona - selvfølgelig er den ikke det! - for nu skal jeg pludselig lytte til og se en webcam-video med min lærer foran en bogreol, til tider med et barn på armen. Selvom jeg kan ligge i min seng hele dagen og kun vise mig et par gange på Google Meet med hætten trukket op, så fylder skolearbejdet nogenlunde det samme i hverdagen, som det gjorde tidligere. I lærernes forsøg på at afpasse mængden af skolearbejde, har jeg oplevet at skulle lave opgaver i en halv time i ét modul og så bruge 2 timer i et andet, og det er jo totalt uholdbart. Det bliver dog bedre og bedre, og overraskende nok har det for mig faktisk været sammenligneligt med fysisk undervisning. I skyggen af Corona kræver skolearbejdet mere initiativ fra min side og mere energi i den forstand, hvilket er ret hårdt. Til gengæld betyder det også, at jeg f.eks. ikke skal så tidligt op om morgenen og bruge 1,5 time på transport. Den tid er pludselig blevet til dejlig fritid, selvfølgelig begrænset af statens forbud, men ikke desto mindre fritid. Det er dog ret frustrerende at skulle holde sig fra at mødes med vennerne.

Amanda 3g
Som 3g’er mærkes Corona virussens ændringer i hverdagen tydeligt. Vi har lige skrevet studieretningsprojekt, bedre kendt som SRP. Da de danske myndigheder lukkede skolerne i hele landet, blev møderne med vores SRP-vejledere afholdt over telefonen, og skolens ledelse kommunikerede alt ud på email - og det var ikke småting.
At blive placeret i en situation som denne, hvor man ikke får mulighed for at give et kram til sine klassekammerater, som man ikke har set skyggen af den sidste halvanden uges tid grundet SRP skrivningen, det er hårdt. Jeg kan mærke et socialt savn. Begrundelsen for at holde skolerne lukket er velargumenteret, men det ændrer ikke på, at hverdagen er ændret, og at vi alle har brug for at vende os til de nye omstændigheder. Heldigvis lever vi en teknologisk verden, som er skræddersyet til virtuel undervisning. Min klasse har for første gang i dag prøvet kræfter med at blive virtuelt undervist af vores lærere, som sidder i præcis samme situation som os - foran computeren hjemme i privaten. Humøret var højt, og snakken gik da også lystigt.
Det sværeste ved at blive tvunget til at omstille sig så hurtigt, er for mit vedkommende det individuelle arbejde. I mine øre er det over længere tid ikke positivt. Jeg ved, at jeg skal knibe ballerne sammen, hvis jeg skal få det maksimale ud af den undervisning, som bliver stillet til rådighed. For nu er der ikke en lærer, som kan gå ned til mit bord, og spørge om alt går som det skal. Nu skal jeg være den ansvarlige, der ser mig selv i øjnene og tjekker, at jeg er på rette spor.
Videoundervisningen gør, at man får ansigter på sine klassekammerater, og ansigt til ansigt fungerer bare rigtig godt. Man føler sig set, også selvom det er gennem en skærm. Men hverdagen bliver helt klart en anden, og det ved jeg, at jeg lige skal vænne mig til oppe i hovedet. Så det bliver noget med én dag ad gangen.

Cathrine, lærer
Jeg er meget glad for at se eleverne på Google Meet, nu hvor ethvert fysisk møde er helt udelukket. Jeg savner dem. Jeg bliver glad, hver gang de toner frem på skærmen i deres gamer-stole med morgenhår og deres teenage-plakater i baggrunden. Google Meet har nemlig vist sig at være en meget vigtig brik i undervisning og lærer-elevrelationen nu.
Selvom jeg ikke er særligt teknisk anlagt, går en del at min tid nu med at udtænke god virtuel undervisning og gruppearbejde på nettet og med at finde i-bøger, film, lyd og klip.
Alligevel føles det som om, at jeg bruger meget tid på at skrive mail til dem enkeltvis - så er Lectio nede, så afleveringen ikke kan uploades, i næste nu er det et ustabilt Unilogin, der holder flere af dem borte fra vores videomøder, om lidt er det adgangen til Filmstriben, der er overbelastet, i morgen er det måske online-grammatikøvelserne, der driller. Men de tekniske udfordringer gælder vist ikke kun for verdens undervisere og elever lige nu.
Eleverne er overordentligt ordentlige og skriver om store og små problemer, mens afleveringerne fra gruppearbejdet, notetagning, lektier og klassiske afleveringer tårner sig op for mig som underviser…
Selvom det er ret smart med de videomøder, ville jeg ikke bytte et rigtigt modul for dem, hvis jeg kunne vælge. Jeg håber snart vi ses - IRL!