Nyheder

28.10.2016

Gymnasiereform 2017

Regeringen har indgået et bredt forlig i folketinget om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder en reform af det almene gymnasium. Loven har effekt fra 2017 dvs. for de elever der starter i gymnasiet til august næste år.

Loven ændrer både ved strukturen og ved indholdet i gymnasiet. Fx bliver grundforløbet forkortet og udbuddet af studieretninger fastlægges af ministeriet og ikke af gymnasiet. Der er også fag, der bliver afskaffet og nye kommer til.

På Gladsaxe gymnasium er vi godt forberedte til reformen. Vi har gennem flere år arbejdet med de elementer, der bliver bærende fra august 2017. Vi har bl.a. arbejdet systematisk med den enkelte elevs læringsmål, feedback, digitale kompetencer, globalisering og studiekompetencer.

Nye elever vil derfor fortsat få den bedst mulige uddannelse på Gladsaxe gymnasium, med dygtige og velforberedte lærere.

Hvis du vil vide mere om gymnasiereformen, kan du læse mere på ministeriets hjemmeside og her på siden, hvor vi løbende opdaterer med relevante informationer om gymnasiereformens betydning.