Nyheder

16.04.2018

Festlig galla á la Hollywood

På GG afholdes der seks fester om året med Gallaen i foråret som det absolut største tilløbsstykke. Dér fester alle skolens elever, lærere, rektor og gamle elever sammen. I år var temaet Hollywood og eleverne var klædt i deres stiveste puds med butterflies, manchetter, rober og funklende smykker. Eleverne ankom selvfølgelig i Limoer og luksusbusser, for så at entrere ad den røde løber til dansegulvet, hvor de i kvadriller konkurrerede indbyrdes om dommernes gunst til en topplacering. Det var elever fra 3x, som vandt lige foran andre elever fra 3x!

Herefter blev der snakket, festet og danset mere løssluppent på små hyggelige cafeer rundt om på skolen til den årle morgen. 

Billeder fra Gallaen