Den vemodige afsked

Hvert år siger vi farvel til en årgang 3’ger der er parat til at flyve videre. Hvert år er det lige vemodigt at vinke farvel til de elever vi har fulgt gennem tre år, og som vi har set vokse og udvikle sig fra generte teenagere til søde, ansvarlige unge mennesker.
Vi har bedt 2 elever fra 3g om at kaste et blik på de tre år, der nu er lige ved at være forbi.

GG’s ånd er noget særligt
Tre år er snart gået. På første skoledag blev vi mødt af rektor Eva, der forberedte os på, at de næste tre år ville være gået før vi kunne nå at se os om. Dengang føltes det som om der var en uendelighed til, at det blev vores tur til at få huer på. Men vi må nok indse, at hende rektor Eva igen fik ret i sidste ende. På trods af, at de tre år er fløjet væk, og at nærmest et og et halvt år af dem har været præget af corona, så har vi alligevel nydt vores tid på GG til det fuldeste og fået skabt os en masse mindeværdige øjeblikke. Vi har grint, grædt, gabt og til tider tænkt det hele var noget lort, og at vi aldrig skulle nå i mål. Selvom forløbet generelt er en individuel præstation, så er det langt fra kun os selv, der har fået os igennem gymnasietiden, men også de skønne mennesker og fællesskaber vi har mødt på vores vej. GG’s ånd er noget helt særlig og vi er dybt taknemmelige for de 3 år vi har haft, både på godt og ondt.

Vi er klar til fremtiden
Det er nu tre år siden vi startede. Vi anede ikke, hvad der ventede os, men hold op, hvor vi glædede os, og nu er det ovre lige om lidt. Vi kan ikke længere kalde os elever, men derimod studenter. Det er både skræmmende og fantastisk på samme tid.
Det er ikke mange, der har oplevet en pandemi hærge deres gymnasietid. Det har vi. Endda i stor stil. De vildeste år af vores tidlige ungdom har været hårdt ramt af Corona. Som jeg husker det, startede det med en aflyst GG-fest. Det var ærgerligt, men i orden. Vi forstod jo, at vi var nødt til at vise samfundssind og passe godt på hinanden.
Hvad vi ikke vidste var, at dette kun var starten. Som tiden skred frem, kunne vi godt se, at vi ikke ville opleve det samme, som alle andre gjorde i deres gymnasietid. Studietur - AFLYST, bytur - over 18 år og med eget ID - AFLYST, blåbogstur - AFLYST, Gallafest - AFLYST.
Selvom der har været mange nedture, har vi opnået noget andet, som jeg også synes er meget værd. Vi har i stedet for byture, fester og studieture fået de tætteste bånd til vores klassekammerater.
Det, der skræmmer os mest af alt nu, er at vi skal sige farvel til den skole, der har dannet rammerne for de tre sidste år af vores liv. På denne skole har vi fået alle de dejlige venskaber, der betyder så meget.
Vi skal huske, at dette ikke bare er en sørgelig afslutning på en gymnasietid, men en start på vores ”voksenliv”.
Lige gyldigt hvad der sker – så er vi klar. Vi har klaret gymnasiet - endda midt i en Coronatid. Vi kan klare hvad som helst og vi kan slet ikke vente.