Ungdomsforsker holder oplæg på GG
23. oktober 2022Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg universitet, holdt i midten af oktober et oplæg for alle lærere med fokus på unges mistrivsel. Noemi Katznelson udgav i 2021 sammen med en række andre forskere bogen Ny udsathed: nuancer i forståelse af psykisk udsathed.
Med afsæt i en større spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 16 og 25 år giver undersøgelsen et nuanceret billede af mistrivslen blandt unge.
Noemi Katznelson slog fast, at når det drejer sig om mental trivsel og diagnoser, ser det værst ud for de unge kvinder, hvor næsten hver 4. pige i 2017 selv oplever at have et dårligt mentalt helbred mod 13 % blandt unge mænd.
I foredraget skitseredes fire områder, som har en betydning for den stigende psykisk udsathed blandt unge.
Acceleration
I dag skal alting gå stærkt, og man skal nå det hele på den halve tid. ”Hvis jeg ikke når både at læse lektier, gå i fitness, se mine venner, være sammen med familien og kæresten, se det sidste afsnit af den serie alle taler om, så er jeg utilstrækkelig”. Denne form for acceleration skaber manglende motivation og manglende nysgerrighed.
Præstation
Mange unge tror, at der findes et perfekt ungdomsliv, og at det handler om at være perfekt, både hvad angår karakterer og i forhold til normer, der er i de sociale fællesskaber. Hvis man hele tiden måler sin egen præstation i forhold til et billede af, hvordan man bør være, se ud, opføre sig, hvilke karakterer man burde få mm., så kan det medvirke til at skabe mistrivsel.
Psykologisering
Der er meget stor fokus på den enkeltes følelser. Hvordan har du det?, spørger vi tit de unge. Og det er selvfølgelig fint at være opmærksom, men det kan også medføre en øget psykologisering og individualisering. Det får den konsekvens, at grunden til for eksempel en dårlige karakter siver over i selvforholdet, hvor den unge påfører sig selv skylden. Hvorfor er jeg, som jeg er, og ikke som de andre? Hvorfor kan jeg ikke få 12 i alle fag?
Det almindelige og gennemsnitlige belønnes således ikke længere, men er erstattet af et krav om det ekstraordinære, det unikke og det perfekte.
”Man skal helst være synlig, skille sig ud og præstere det ypperste for at opleve, at man er som de andre. Det gælder ikke kun på uddannelserne, men også bredere i ungdomskulturen, hvor perfektion i stigende grad opleves som en forudsætning for at være socialt inkluderet.”
Det var givende at få indblik i forskningen omkring unge og udsathed. Vi møder som lærere ind imellem unge, der har det svært, og en af forudsætningerne for at forstå de unge er at vide, hvad der er på spil. Nu er vi lidt klogere!