Læsevejledning og ordblindestøtte
På Gladsaxe gymnasium er der et team af læsevejledere, som orienterer, støtter og vejleder dig og din klasse i, hvordan I effektivt læser og skriver i gymnasiet. På GG kan vi desuden også tilbyde individuel støtte, hvis du har behov for det, fx pga. ordblindhed. Det er vores samarbejdspartnere SPS-vejledere og VUC Lyngby, der varetager denne individuelle støtte.
Læsevejlederne screener alle 1.g-elever for ordblindhed og læsehastighed. Resultatet af screeningen meddeles dig i en personlig samtale. Herefter har du mulighed for at modtage relevant støtte via vores samarbejdspartnere.
Hvis du har brug for hjælp til læsning i forbindelse med lektier, kan vi tilbyde et kursus i læseforståelse. Hvis du derimod har brug for at øge din læsehastighed, kan vi tilbyde et kursus i netop dette.
Al hjælp i læsevejledningen sker på frivillig basis og kræver et ekstra engagement hos dig, hvis du ønsker denne hjælp. Du kan henvende dig til klassens læsevejleder direkte eller via gymnasievejlederen. Længere ned på denne side kan du se, hvem der er din læsevejleder og hvordan du kan kontakte vedkommende.
Ordblindhed
Hvis du viser tegn på ordblindhed, vil vi tilbyde dig en grundigere test. Med resultatet af denne test kan vi aftale, hvilken form for støtte du kan have brug for. Det kan være IT-hjælpemidler, forlænget tid til eksamen og SPS (specialpædagogisk støtte).
På GG har vi både et team af egne lærere, 4 eksterne SPS-vejledere og en ordblindelærer fra VUC Lyngby tilknyttet, som kan yde individuel hjælp og støtte ifm. ordblindhed.
Har du særlige behov ifm. prøver og eksamen, fordi du er ordblind, kan du søge om særlige vilkår og fx får forlænget tid. Det er vigtigt, at du overholder proceduren og tidsfristen for din ansøgning, så eksamensplanen kan lægges på den bedst mulige måde. Læs mere om, hvornår og hvordan du søger om særlige vilkår i Kapitel 7.4 Regler for elever med særlige behov i Studie-og ordensreglerne.
Hvem er din læsevejleder?
a-klasserne: Mikkel (MEJ) er læsevejleder for 1a, Stine (SMA) for 2a og Louise (LGR) for 3a.
b-klasserne: Stine (SMA) er læsevejleder for 1b og Lise (LLE) for 3b.
e-klasserne: Lise (LLE) er læsevejleder for 1e og 2e.
k-klasserne: Louise (LGR) er læsevejleder for 1k og 2k og Stine (SMA) for 3k.
m-klasserne: Louise (LGR) er læsevejleder for 1m og 2m.
p-klasserne: Mikkel (MEJ) er læsevejleder for 1p og Stine (SMA) for 2p og 3p.
q-klasserne: Stine (SMA) er læsevejleder for 1q, Louise (LGR) for 2q og Lise (LLE) for 3q.
r-klasserne: Lise (LLE) er læsevejleder for 1r, Louise (LGR) for 2r og Lise (LLE) for 3r.
s-klasserne: Stine (SMA) er læsevejleder for 1s og Lise (LLE) for 2s og 3s.
t-klasserne: Louise (LGR) er læsevejleder for 1t, Stine (SMA) for 2t og Louise (LGR) for 3t.
u-klasserne: Lise (LLE) er læsevejleder for 1u og 2u og Stine (SMA) for 3u.
w-klasserne: Mikkel (MEJ) er læsevejleder for 1w, Stine (SMA) for 2w og Louise (LGR) for 3w.
x-klasserne: Mikkel (MEJ) er læsevejleder for 1x og Stine (SMA) for 3x.
y-klasserne: Stine (SMA) er læsevejleder for 1y, Lise (LLE) for 2y og Louise (LGR) for 3y.
z-klasserne: Lise (LLE) er læsevejleder for 1z og 2z og Stine (SMA) for 3z.
Kontakt til læsevejleder
- Lise Lysgaard Espersen (LLE): lle@gladgym.dk
- Louise Grønholm Ravn (LGR): lgr@gladgym.dk
- Mikkel Emil Jensen (MEJ): mej@gladgym.dk
- Stine Moll Walmar (SMA): sma@gladgym.dk – Stine er både læsevejleder og ordblindekoordinator på GG.