Studieretninger og valgfag på GG

Nyt fra skoleåret 2026-27

Fra skoleåret 2026-2027 skal du ønske studieretning før din studiestart på GG. Det betyder, at du stadig starter med et grundforløb, som er ens for alle 1.g’ere, men at du allerede i grundforløbet kommer i en klasse med elever, der har ønsket samme studieretning som dig. Du vil få nærmere besked om, hvordan og hvornår du skal ønske studieretning, efter du har fået reserveret en plads på GG, hvilket du får at vide i løbet af maj 2026.

Når du har fået reserveret en plads på GG, vil du blive inviteret til et informationsmøde i midten af maj. Her får du mulighed for at høre mere uddybende om vores forskellige studieretninger, for at kunne træffe et informeret valg om din studieretning.

Når du starter i august, vil der være et cirka tre-måneders grundforløb, som er ens for alle. I løbet af grundforløbet vil du få mere information om de forskellige studieretninger, så du kan blive afklaret omkring dit endelige valg af studieretning. I slutningen af grundforløbet skal du angive dine endelige ønsker til studieretningen.

Hvad er en studieretning? Og hvad er vigtigt, når du skal vælge din studieretning?

Line Svensson, vicerektor på GG, forklarer ganske kort i videoen nedenfor, hvad en studieretning er, hvad der adskiller de forskellige studieretninger og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger din studieretning (og meget mere).

Vil du høre GG’s elever fortælle om alle vores studieretninger, så klik her.

Kort fortalt, så er en studieretning…

… en pakke af fag, man vælger, der giver uddannelsen et specifikt fokus. Studieretningen kan være overvejende naturfaglig, samfundsfaglig, sproglig eller kunstnerisk. Studieretningen indeholder normalt to studieretningsfag på A-niveau samt alle de andre obligatoriske fællesfag og en række spændende valgfag. Se den fulde oversigt over valgfag.  

Studieretningerne er forhåndsdefineret af Undervisningsministeriet og skal sikre et ensartet uddannelsestilbud til unge over hele landet. Alle studieretninger giver dig adgang til videregående uddannelser.

Hvilke studieretninger kan du vælge på GG?

På Gladsaxe gymnasium udbyder vi nedenstående studieretninger. Klik på dem for at læse mere og se hvilke fag, der ellers indgår i dem.

Naturvidenskabelige studieretningerSamfundsfaglige studieretninger
Matematik A – Fysik B – Kemi B
Matematik A – Bioteknologi A – Fysik B
Biologi A – Kemi B
Samfundsfag A – Matematik A
Samfundsfag A – Engelsk A
Sproglige studieretningerKunstneriske studieretninger
Engelsk A – Spansk A (begynder) – Latin C
Engelsk A – Tysk A (fortsætter) – Latin C

I de sproglige studieretninger er det muligt at få psykologi og samfundsfag på B-niveau.
Musik A – Engelsk A
Musik A – Matematik A

Prøv også vores studieretningsvælger.