SRP-skrivningen er i fuld gang
9. december 2016Fra 7 december og 14 dage frem er samtlige 3.g-elever fordybet i deres speciale; SRP (studieretningsprojektet). Hver elev har valgt to fag til at analysere et selvvalgt emne, som munder ud i en ca. 20 siders afhandling, der tæller med en karakterfaktor 2 på afgangsbeviset. Forud har der været samtaler med en lærer fra hvert fag og på den baggrund blev problemformuleringerne så udformet og udleveret onsdag. Undervejs i skriveprocessen vil det være muligt at få yderligere vejledning en stund endnu, ligesom skolen stiller arbejdslokaler til rådighed. Vi har reserveret studiecenter 3 til læse/skrivesal i den første uge af SRP perioden fra torsdag 8. december kl. 08:00 til onsdag 14. december. Der er åbent på skolen indtil kl. 20.00 på hverdage, så I har mulighed for at sidde der lidt længere. Skolen sætter en lærerassistent på i et vist opfang, det vil fremgå af lectio. God arbejdslyst derude (her er blevet så stille på gangene)!