GODE RÅD TIL FORÆLDRE

6. september 2020

Når dit barn starter på gymnasiet, er det en helt ny verden og en helt ny hverdag han/hun skal tilpasse sig. Som forældre kan det være svært at følge med i alt det, der sker. Det er heller ikke altid at de unge er så meddelsomme. Mange forældre kan derfor være lidt i tvivl om, hvor lidt eller meget de skal blande sig, for er vores søn eller datter voksen og selvkørende nu, hvor de er startet i gymnasiet?
Så spørgsmålet er, hvorvidt man som forældre skal give slip, selvom det kan være svært, eller om man skal forsøge at fastholde den samme kontakt som tidligere.
Vi har spurgt en af vores coaches, der på baggrund af samtaler med mange elever, har samlet et par gode råd til forældre:

  • Lyt til jeres unge! Husk, at det er den unge, der ved mest om at være ung. Lyt mest, tal mindre og døm mindst.
  • Spørg ind til kammerater og lærere og yndlingsfag/hadefag. Diskutér karakterernes betydning!
    Sørg for at jeres unge får noget godt at spise!
  • Sørg for at jeres unge får søvn nok! Der anbefales 8-10 timer i alderen 14 til 17 år.
    Det er en god idé at opmuntre jeres unge til at fortsætte deres fritidsaktiviteter i gymnasietiden.
  • Tag jeres unge alvorligt, særlig deres problemer, mobning, ensomhed og travlhed.

Hvis du gerne vil vide mere om de udfordringer gymnasieleverne står i, har Kristelig Dagblad et tema om de fire problemer gymnasieelever kæmper mest med, nemlig koncentration, ensomhed, hjemmebanen og psyken.

Artikel i Kristeligt Dagblad