GGrøn dag 6. maj

15. maj 2025

D. 6 maj var GGrøn Dag – en årlig begivenhed for alle 1.g’er.

Dagen startede med en workshop med Plastic Change (se https://plasticchange.dk). Workshoppen havde fokus på vores forbrug, produktion og forurening med plastik samt på, hvordan eleverne konkret kan ændre deres adfærd, så den kan blive mere bæredygtig. 

Herefter gik eleverne ud for at samle skrald, og det var spændende, hvem der ville få samlet mest? 1. prisen gik til 1z, der fik indsamlet 85,2 kg skrald! Wauu – det er godt nok meget skrald på en formiddag! I alt blev der indsamlet 284 kg. skrald, og det var kun i vores lokalområde.

Efter indsamlingen lavede eleverne små korte videoer, der skulle inspirere til mere bæredygtig adfærd.

Første pladsen for den bedste video gik til 1u. Videoen kan ses her.

1x lavede en lille sjov film, som du kan se her.

Formålet med den årlige GGrøn Dag er at skabe forståelse for bæredygtighed og styrke fællesskabet.