Elever fra 2.r i Island
30. oktober 20192.r deltager i løbet af 1.g og 2.g i et ERASMUS-udvekslingsprojekt med gymnasier i Finland, Island og Slovakiet, hvor eleverne arbejder med, hvordan man kan forhindre politisk radikalisering. Samtidig handler projektet også om at besøge unge i andre lande og opleve, hvordan deres liv er. I dagene 28.9 til 4.10 var ni elever og en lærer fra 2.r på besøg i den lille by Sauðárkrókur i det nordlige Island. Eleverne var indkvarteret privat, og gymnasiet i byen arrangerede en lang række faglige og sociale aktiviteter. Blandt de mange fantastiske ting, eleverne så, var vulkanske landskaber, et geotermisk kraftværk og Islands svar på Niagara Falls, vandfaldet Goðafoss. Der var selvfølgelig også tid til at slappe af i et par af Islands mange udendørs badeanlæg med mineralholdigt vand varmet op af den vulkanske undergrund. Det var en stor oplevelse – hvis man ser bort fra den kraftige lugt af svovl. En skøn tur til et skønt land!