UNESCO-udvalget

Hvor, hvornår og hvem?

I Unescoudvalget kan du bruge din stemme til at skabe dialog på GG om FN’s værdier. Vi tror på, at vi gennem samtaler, aktiviteter og events kan gøre en forskel, og at det vi gør, betyder noget! Vi mødes ca. en gang om måneden, gerne sidste fredag i måneden, i frikvarteret eller efter skoletid. Udvalget har elever fra forskellige klasser og årgange. Det er åbent for alle, og der er næsten altid kage til møderne!

Hvad laver vi, når vi mødes?

Vi planlægger og udfører events med quizzer og konkurrencer ud fra udvalgte FN verdensmål for alle GG’s elever, eller vi tager på inspirationsture ud af huset. Vi markerer f.eks FN’s fødselsdag, FN’s menneskerettighedsdag i december, og en morgen i september uddeler vi gratisavisen ”Verdens Bedste Nyheder” med konstruktiv journalistik om fremskridt og løsninger på nogle af verdens store udfordringer. I februar er der fokus på FN’s dag for social retfærdighed, og i marts gælder det markeringen af FN’s dag for glæde og positivitet. 

Hvad får du ud af at være med?

  • Du bliver en del af et aktivt og hyggeligt fællesskab omkring FN og verdensmålene.
  • Du møder og oplever forskellige perspektiver og initiativer i forhold til globalt medborgerskab og bæredygtighed.
  • Du får indflydelse på de aktiviteter, vi har på gymnasiet.
  • Du får god energi og højt humør. 🙂

Hvordan?

Unescoudvalget er åbent for alle, og har du spørgsmål eller bare lyst til at alt være med, skal du skrive til Lise på LLE@gladgym.dk eller Lise-Lotte på LL@gladgym.dk