Klar til introdagene

12. august 2017

28 2g’ere er udvalgt til at være tutorer for dig og alle de andre nye 1g’ere i jeres første tid på GG. For at du hurtigt kan få lært en masse nye mennesker at kende, har tutorerne i den sidste uge af sommerferien været i gang med at forberede introdagene, der byder på et samarbejdsløb, rundvisning på skolen og en masse andre sjove aktiviteter.

I løbet af de første par dage vil du også møde flere af dine kommende lærere, der vil introducere dig til alle de spændende fag i gymnasiet.

Hvis du er i tvivl om, hvilken klynge du hører til, så kan du se det på skolen, når du møder på mandag.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på GG!