Idrætsdag på GG
5. september 2025Solen skinnede over den årlige idrætsdag d. 28.8 og ned på alle de kampklare og glade elever.
På idrætsdagen er der tradition for udklædning, og i år var påklædningstemaet: ”GG på Ferie!”. Så alle klasser klædte sig ud inden for dette tema og holdt sig til nogle selvvalgte farver, så det var let for dommerne at se forskel på klasserne under kampene
Og så blev der kæmpet! Alle klasser deltog i fem discipliner ud af ti mulige, nemlig basketskud, sjipning, mixfodbold, stafet, floorball, tovtrækning, ultimate, rundbold, volleyball, præcisionskast og sækkeløb
Der var kampråb, klappen og opbakning, når kammeraterne fra klassen var ’i kamp’, men alt blev afviklet i bedste sportsånd.
Der var trængsel i kantinen, for det var der, det var muligt løbende at se, hvilken klasser der havde flest point.
Dagen efter idrætsdagen blev vinderne offentliggjort på vores ’morgensamling’, som på GG hedder Gøg og Gokke.
Vinderne på hver årgang var: GF A, 2w og 3c. Vindernes af fairplay blev 2z
Som præmie får vinderklasserne en frokost hos Jette bestående af en sandwich og en sodavand.
Tillykke til vinderne.
Tak til alle skolens elever og lærere for deres indsats, kampgejst og opbakning.
