Terminsprøver for 2. og 3.g’ere
Fra den 19. februar og frem til 27. februar er der terminsprøver for 2. og 3.g’ere. De første to dage er det 2.g’ernes tur. Alle, der afslutter engelsk (B-niveau) og/eller matematik (B-niveau) til sommer, skal aflægge terminsprøve i disse to fag, for at træne eksamensformen og oplevelsen af at fordybe sig i længere tid. Efterfølgende er det 3.g’ernes tur, der har terminsprøver i flere forskellige fag, afhængigt af deres A-fag, altså fag, som de har haft i 3 år og først afslutter til sommer.