Sidste skoledag og eksamensplanen for 3.g

Den nærmer sig med hastige skridt – sidste skoledag. 3.g’erne har sidste skoledag torsdag d. 15. maj,

Eksamensplanen imødeses altid med stor spænding (og nervøsitet) af skolens elever.

Eksamensplanen offentliggøres d. 16. maj.

Eleverne fra 3.g møder d. 16. maj kl. 8.00 i kantinen, hvor der spilles eksamensbingo. Det ligger naturligvis helt fast, hvem der skal op i hvad, så eksamensbingo er blot en sjov og anderledes måde at formidle eksamensplanen på til eleverne. Hver elev får deres helt egen og individuelle bingoplade, så når der er fuld plade, så ved hver enkelt elev, hvad han/hun skal op i til mundtlig studentereksamen.

Elever fra 1. og 2.g får deres eksamensplan om eftermiddagen.