Orienteringsaften tirsdag 20. januar 2026 kl. 19:00

Omkring 150 elever klædt i orange t-shirts og 80 lærere vil stå klar til at tage imod dig og dine forældre.

Først er der velkomst i salen, hvor rektor Eva Krarup Steensen byder velkommen. Så underholder og præsenterer grupper af elever de faglige og sociale arrangementer samt udvalg vi har på GG, som er med til at skabe et stærkt fællesskab på tværs af årgange og klasser. Du får også en smagsprøve af årets GG-musical Legally Blonde.

Mødet med elever og lærere er en vigtig del af orienteringsaftenen. En række af vores elevambassadører står klar til at følge dig og dine forældre hen til forskellige klasselokaler, hvor I kan høre om dagligdagen på GG og om dét at starte i 1g.

Endelig er skolens kantine fyldt med fagboder, hvor lærere og elever vil fortælle om de enkelte fag, og om de forskellige studieretninger.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere her: https://gladgym.dk/kommende-elev/aabent-hus/