Fællestime med Anders Ladekarl

3. september 2024

Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, holdt et spændende oplæg for GG’s 2/3g’ere.

Foredraget tog afsæt i Ukrainekrigen, som nu har varet i mere end to år, men handlede mere generelt om Røde Kors’ mange aktiviteter i verden. Anders Ladekarl fortalte om de mange vigtige projekter, som Røde Kors er involveret i. Efter oplægget stod GG’s Røde Kors udvalg klar med tilmeldingsblanketter til den store indsamlingsdag den 6. oktober 2024. Der var god tilslutning til indsamlingen, og mange elever er allerede meldt til. Hvis vi får samlet meget ind – og er heldige, venter der forskellige præmier, som fx en optræden af en kendt DJ. Læs mere om gymnasieindsamlingen og meld dig til her.