Sidste skoledag for 3g

18. maj 2022

Mandag d. 16. maj havde 3g’erne sidste skoledag. Tre år med dansk, matematik, historie, samfundsfag, sprog og naturvidenskab var slut.

Sidste skoledag startede med en fælles afslutning i salen.

Og så gav skolen frokost til alle 3g klasser og deres lærere – og et enkelt glas bobler.

Hver klasse markerede sidste skoledag med taler fra lærere til elever og omvendt, med quizzer om lærerne og om eleverne, med glæde over at skolen var slut og med sorg over at skulle sige farvel til kammerater, lærere og GG.

Forude venter store beslutninger om sabbatår, job, studie, karriere og bolig.

Men først skal eksamen overstås, og så skal huen fejres.

Held og lykke med eksamen.

Vi ses til translokationen.