Hvordan søger du om optagelse?

Gladsaxe gymnasium er et meget populært gymnasium, og har i de senere år oplevet et stigende ansøgertal.  Vi optager primært 1. prioritetsansøgere. 

For at komme i betragtning til at få en plads reserveret på Gladsaxe gymnasium, skal du gå ind på Optagelse.dk  – og logge ind med dit MitID.

Frist for at ansøge er senest den 1. marts kl. 23:59.

Vær opmærksom på, at dine forældre/værger også skal underskrive ansøgningen med deres eget MitID, hvis du er under 18 år, førend du kan komme i betragtning – og dermed opnå retskrav.  

Du skal ikke angive, hvilken studieretning du ønsker – det valg skal du først træffe ved grundforløbets afslutning.

På ansøgningen skal du tilkendegive, hvilket 2. fremmedsprog og hvilket kreativt fag du ønsker.

Hvad er adgangskravene for optagelse?

Du kan læse mere om reglerne for optagelse på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Hvordan fordeles pladserne til gymnasierne, når jeg har sendt min ansøgning?

Du kan læse mere om reglerne for elevfordeling til gymnasiale uddannelser i BEK af 12. januar 2024.