Internationale projekter

Internationalt samarbejde

Vi er selvfølgelig med i internationale samarbejdsprojekter, som Erasmus+ og Nordplus, og vi er typisk med i sprogprojekter samt ”Model United Nation” hvor elever kommunikerer og mødes med andre elever i Europa omkring et projekt.

Vi har samarbejdspartnere i Norden og det meste af Europa samt Kina og Indien.

Der er både projekter med fokus på de naturvidenskabelige fag, de samfundsvidenskabelige fag, de kreative fag og naturligvis sprogfagene.

Projekterne og partnerne skifter fra år til år, alt efter hvilke aftaler vi får i hus, og hvilke tilbud vi ønsker at give de forskellige klasser og elever. Men fælles for dem alle er arbejdet med at styrke vores elevers interkulturelle kompetencer og faglighed i mødet med jævnaldrene fra andre lande.

Vi har for tiden følgende projekter kørende:

Erasmus+ That’s Europe
Samarbejde mellem Gladsaxe Gymnasium og partnerskoler i Tyskland, Holland, Spanien, Italien og Frankrig omkring europæisk identitet.

Erasmus+ Scientific innovation and research on the Sustainable Development Goals
Samarbejde mellem Gladsaxe Gymnasium og partnerskoler i Tyskland, Holland og Slovakiet omkring evalueringsstrategier i naturvidenskabelige fag.

Erasmus+ YEPSA
Samarbejde mellem Gladsaxe Gymnasium og partnerskoler i Sverige, Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet omkring FN’s 17 Verdensmål.

Nordplus Junior - Norden for Verden
Samarbejde mellem Gladsaxe Gymnasium og partnerskoler i Sverige, Norge og på Færøerne omkring FN’s 17 Verdensmål.