Nyheder

12.03.2017

Galla med stil!

Den røde løber var rullet ud for 3.g-eleverne, da skolens store fest 'GG-Galla' blev afholdt lørdag aften. Efter at fotograferingen af de fornemme gæster var klaret, gik festens højdepunkt, Les Lanciers-konkurrencen, i gang. Lancier er en dans som borgerskabet opfandt i midten af 1800-tallet måske for at få smag for adlens glæder.

Efter en skarp konkurrence viste det sig, at kvadrillen fra 3y var bedst til at danse med stil. Stort tillykke til de glade vindere, som fik en bowlingtur i præmie!

Festen fortsatte til ud på natten i små hyggelige caféer og barer rundt om på skolen, hvor også enkelte 4.g'ere var på besøg.

 SE GALLA-BILLEDER