Idræt

Styrk både sjæl og krop

Efter skoletid har du mulighed for ikke kun at styrke din sjæl, men også din krop. Gymnasiet har et styrke- og fitnessrum, og efter en kort introduktion fra en idrætslærer, må du bruge det ganske gratis.

En gang om ugen er der frivillig basket for drenge. Og en anden dag hver uge er der fodbold for piger. Her har du altså mulighed for både at røre dig og at møde andre GG-elever end dem du møder til hverdag.

Houmark-trofæet er der kamp om: En gang om året kæmper vores idrætshold frivilligt i en intern fodboldturnering om det eftertragtede trofæ.

Klasserne dyster også, hvert forår, imod hinanden til den årlige idrætsdag. Hovedpræmien er ”En tur til tops”: Et besøg for klassen på en forhindringsbane oppe i træerne. Fairplay præmieres også med en særskilt pris, som er en bowlingtur for klassen.