Dramatik

Udforsk din indre skuespiller

I dramatik har vi på gymnasiet et tæt samarbejde med det kunstneriske miljø i København – også uden for skoletid.

Dramatikelever deltager frivilligt i professionelt opsatte forestillinger, dels hos danseteateret Mute Comp i tæt samarbejde med koreografen Kasper Ravnhøj og dels hos Kirsten Delholm, leder af det internationale anerkendte performanceteater Hotel Pro Forma. Så sent som i 2015 deltog vores elever i Hotel Pro Formas Jubilæumsforestilling i Kunstforeningen Gl. Strand i København.

Vi vægter mødet med den ”virkelige” verdens praktikere: Skuespilleren og stemmetræneren Rikke Liljenberg, afholder workshops om Shakespeare på Gladsaxe gymnasium.

Vi møder det professionelle teater på og bag scenen; ser teaterforestillinger og taler med skuespillere og instruktører.

De professionelle praktikere besøger jævnligt gymnasiet, bl.a. skuespilleren Bodil Jørgensen og den reumertnominerede musicalstjerne Tomas Ambt Kofod, ligesom vi griner og improviserer sammen med impro-comedian Martin Zarp.

Dramatik B siger velkommen til GG på orienteringsaftenen 2017! Jeppe, Emily, Eevi, Marie og Clara spiller masketyper fra commedia dell'arte.